Genplantning af juletræ i potte
Det pottegroede juletræ overlever i naturen
Hvis du tænker bæredygtighed og samtidig gerne vil have et smukt og frisk juletræ, er et juletræ i potte den helt rigtige løsning. Som navnet antyder er det et juletræ, der er plantet i en potte, så træet nemmere kan holde sig frisk indenfor, og så kan du genplante juletræet i naturen efter juleaften.
Det skal dog være et pottegroet juletræ, hvis det skal have chancer for at slå ordentlig rod igen og overleve. Det pottegroede juletræ vokser i en potte, men flyttes til en større potte, efterhånden som det vokser. De andre typer pottejuletræer; de pottede og salgspottede juletræer, har fået deres rødder beskåret kraftigt og overlever sjældent, når de plantes ud igen. Du kan læse mere om de forskellige typer juletræer i potte her! Hos Juletræ.dk sælger vi naturligvis kun pottegroede juletræer, der kan klare sig i naturen efter jul.
Du kan også læse mere om forskellen på de forskellige slags juletæer i potte her!
Vi planter dit juletræ i potte ud i naturen for dig
Hvis du vil være sikker på, at dit juletræ i potte får de allerbedste vækstbetingelser efter jul, henter vi det gerne og planter det ud for dig. På den måde er du med til at plante skov i Danmark, med til at binde CO2 i træerne og med til at skabe gode levesteder for plante- og dyreliv.
Du skal blot bestille hvilken dato, du ønsker at få dit brugte juletræ afhentet, så sørger vi for at plante dit træ ud i naturen. Vi planter samtidig et løvtræ, så du er med til at gøre kloden endnu grønnere.
Når vi planter dit juletræ i potte ud, gør vi det nænsomt og et sted, hvor træet har optimale vækstbetingelser.
Vi sørger bl.a. for, at dit træ
- langsomt vænner sig til den koldere temperatur udenfor. Vi stiller træet et køligt, men frostfrit sted, hvor det får vand og lys, vi planter først træet ud i marts måned, når jorden er frostfri.
- bliver stillet nænsomt i den vilde, danske natur, hvor jorden ikke er for hård eller fugtig. Det er ligeledes et sted, hvor jorden er næringsholdig, og der er god plads til, at træet kan brede sig
ikke bliver gravet op igen. - Det får lov til at vokse sig stort og flot til glæde for dyr, mennesker og miljøet.
Bestil genplantning af dit juletræ her!
Lej dit juletræ af naturen
Når du køber et juletræ i potte, lejer du egentlig dit juletræ af naturen. Du har det stående i din stue i julemåneden til glæde for familie og venner. Efter jul kan du genplante dit juletræ i potte i din have, eller vi planter det ud for dig, hvor det er til glæde for mennesker, dyr og ikke mindst det samlede CO2-regnskab.
Vi har en aftale med Aarhus og Aalborg kommuner om genplantning af juletræerne, og hvert år genplanter vi dit brugte juletræ, når jorden er frostfri. Vi genplanter også nogle af træerne ved vores plantage i Syddanmark. Men uanset hvor vi planter dem, får de lov til at vokse sig store og flotte og er med til at udvide det danske skovareal.
Husk at passe dit pottejuletræ godt, mens det står i din stue, så det får de bedste chancer for at overleve i naturen efter jul. Det er fx vigtigt, at du vander dit juletræ regelmæssigt. Et juletræ ”drikker” nemlig i gennemsnit 1,5 liter om dagen. Sæt heller ikke dit juletræ i potte direkte op af en varmekilde, så det tørrer ud.
Læs mere om pasningen af dit juletræ i potte her!
Hurtig levering direkte til døren
Hos Juletræ.dk sælger vi kun juletræer, vi selv vil have stående hjemme i vores egen stue juleaften.
Alle vores træer kan leveres på den dag, som du ønsker - vi kan også afhente dit juletræ igen, såfrem dette er bestilt.
Vi glæder os til at levere december måneds centrale gæst, til dit hjem.