Rød hoveddør med julehuse tegnet på ruderne i Marias gule hus Marias datter med rød nissehue laver julepynt i køkkenet under en stor lyserød sløjfe

Kom med indenfor

Jul i Marias gule hus

Sløjfer, appelsiner og perlepynt i en murermestervilla fra 1927 på Amager.

Sløjferne har indtaget det gamle hus på Amager. Store, små og dem, der blot er bundet af smukke bånd om grangrenene. @marias_gulehus pynter op med fokus på den traditionelle jul, der passer til det snart 100 år gamle hus — men med sjove twists hist og her.

Vi har i år leveret juletræer, granguirlande, krans og pottetræer til huset. Her kan du se, hvad hun har brugt dem til.

Klik på prikkerne i billederne

Et sløjfetræ fra november

Det første træ er en nordmannsgran med store og mindre stofsløjfer fra TineKHome, pyntet sammen med bånd i satin og blonde, der blot er bundet om grenene. Hvidt, rødt og pink.

Det er så hyggeligt at have et grantræ stående i huset helt fra midten af november, men jeg synes, det er lidt for tidligt, hvis de er meget nissede. Så sløjfetræet emmer af efterår og jul uden at tage shinet fra selveste juletræet.Maria
Nordmannsgran pyntet med stofsløjfer, små heste og levende lys
Nordmannsgran juletræ 2,00-2,25 m med person ved siden afNordmannsgran2,00–2,25 m · 669 kr
Nærbillede af blondebånd bundet om grenene på en nordmannsgran

Troldgrene, genbrug og vintagepynt

I haven står en stor troldhassel, og hvert år flytter nogle af grenene ind i stuen. På dem hænger Maria gamle vintagekugler og figurer, hun har samlet gennem tiden. Et gammelt tysk julespil har også sneget sig ind — og en krans af farverige julekugler, hun lavede sidste år af nyere kugler, hun egentlig var ved at smide ud, fordi de gamle er så meget finere.

Og så er der perlerne. Klokker af perler, og julepynt af perler.

Da jeg købte klokkerne, var det i en genbrugsbutik, men nu ser jeg pynt af de fineste små perler i de mere mainstream butikker. Og så kan man jo også lave perlepynt selv, som vi har været i gang med herhjemme.Maria
Troldhasselgrene i vase pyntet med gamle julekugler og figurer Hjemmelavet krans af farverige julekugler ved siden af perlebroderede juleklokker Ternet stofsløjfe bundet på det røde vitrineskab

Julehuse på ruderne

Det har i en del år været populært at tegne julebyer på ruderne med hvide kalktuscher. I år har Søstrene Grene lavet ark med vinduesklistermærker, der kan bruges igen og igen — og det påfund er familien hoppet med på.

Barn sætter vinduesklistermærker med julehuse op på døren

Entré med appelsiner og arvepynt

Det er en tradition i det gule hus at sætte en granguirlande om gelænderet i entréen, og et pyntet pottetræ dér, hvor der normalt står en bænk. I år er pottetræet en omorika, pyntet med gammelt arvejulepynt — og appelsiner.

Jeg synes, det dufter så dejligt, og den smukke orange farve klæder det grønne gran så smukt. Sidste år prøvede vi selv at tørre appelsinskiver, men de blev så mørke, så da jeg i år så dem smukt orange og endda med glimmer i Søstrene Grene, så slog jeg til.Maria
Stor stofsløjfe ved trappen med en omorika i potte pyntet med tørrede appelsiner
Omorika pottetræOmorika pottetræLevende træ med rod · 539 kr
Barn sætter velourbånd på vaniljekranse og tørrede appelsinskiver Små juletræer af tørrede appelsinskiver med røde sløjfer i vindueskarmen

Et julelandskab for børnene

I den store vindueskarm over den 100 år gamle radiator står julelandskabet. Det er ikke noget, Maria selv er vokset op med, men da hendes ældste var lille, købte hun en vinterby med musik og et lille tog, der kørte rundt. Det bragte oceaner af glæde. I år er landskabet det største nogensinde med en masse elementer fra Juleeventyr.com — en legetøjsfabrik, julemandens hus, miniaturemennesker på ski, rensdyr og tog — og hen over det er der pyntet med granguirlande og røde sløjfer.

Reglen herhjemme er, at man gerne må lege med det — stille og forsigtigt selvfølgelig. Et julelandskab ville ikke være noget værd, hvis ikke det skabte julemagi for børnene.Maria
Barn stiller julelandskab op med tog og små huse i vindueskarmen Granguirlande med røde fløjlssløjfer hængt op i vinduet over julelandskabet

En hovedtrappe indhyllet i gran

Også udenfor flytter granet ind. Den håndbundne granguirlande snor sig op ad trappens gelænder, og på selve trappen har Maria samlet pottetræer med røde vinterplanter og lanterner. I hjørnet lige indenfor lågen har hun lavet en midlertidig lille juletræsplantage af pottetræer med lyskæder, der kan lyse op i mørket fra begyndelsen af november.

Så pynter jeg træer og gran med røde elementer, og i den lille plantage kommer postkassen til breve til julemanden op.Maria
Krans af frisk gran med rød sløjfe på hoveddøren og granguirlande op ad trappegelænderet
Krans af frisk granKrans af frisk granBundet i hånden · 250 kr
GranguirlandeGranguirlandeDu vælger længden · 125 kr pr. meter
Guirlanden snor sig op ad gelænderet, og kransen hænger på døren.

Julebordet i traditionelle farver

Til årets julebord har Maria valgt en mørkegrøn dug med tilhørende servietter. På bordet ligger gran og røde bær, og de to appelsintræer, hun og børnene har lavet, står side om side. Alt service er vintage, og under vinglassene ligger små hæklede servietter, som hendes bedstemor engang lavede. Messingplatterne under tallerknerne er fundet på genbrug.

Egentlig er jeg vild med det nye ryk af 70'er-duge og julepynt fra den tid. Jeg synes bare ikke, det passer så godt ind i vores 1927-hus. Men hvis jeg boede i nybyg, ville jeg i år gå mere ind på den populære 70'er-julestil.Maria
Juledækket bord med mørkegrøn dug, appelsintræer og sløjfetræet i baggrunden
Nordmannsgran juletræ 2,00-2,25 m med person ved siden afNordmannsgran2,00–2,25 m · 669 kr
Hjemmelavet juletræ af tørrede appelsinskiver med rødt bånd på det juledækkede bord Barn bygger et lille juletræ af tørrede appelsinskiver

Det store Peters Jul-træ

Prikken over i'et er for mange juletræet. Det er første gang i år, at der skal holdes juleaften i det gule hus, så en rødgran rykker ind i bedste Peters Jul-stil. På træet er der flagranker, kræmmerhuse, flettede hjerter, papirpynt, figurer og levende lys — og den spiselige julepynt, som var en tradition, dengang juletræet flyttede ind i de danske hjem i begyndelsen af 1800-tallet. Børnene har sat velourbånd på vaniljekranse og appelsinskiver.

Dengang hang man også æbler på træerne, så hvis vi kan finde nogle små røde paradisæbler, skal de da også op. Jeg kan godt lide at bringe naturen ind. Det er også derfor, jeg sætter de smukke fugle på juletræet — de er nye, men en efterligning af gammelt vintagejulepynt med fugle på små klemmer.Maria
Barn med rød nissehue hænger en julekugle på rødgranen foran de gamle vinduer Juletræ med levende lys, flettede hjerter og klassisk dansk julepynt en mørk decemberaften
Rødgran juletræ 2,00-2,25 m med person ved siden afRødgran2,00–2,25 m · 589 kr

Maria havde en periode, hvor hun gik lidt væk fra den traditionelle jul — julekugler formet som dinosaurer, juleøl og cupcakes. Lidt mere skørt. Men det har hun sluppet igen.

Jeg synes, det er okay at være ret traditionel, når det gælder julen. Men jeg synes stadig, det er fedt med nye farver indimellem. Det hele behøver ikke være rødt og grønt. Lilla, pink og tivolistribet må gerne være med hist og her.Maria

Maria Lyngsø Hougaard — @marias_gulehus er journalist, fotograf og stylist. Hun bor på Amager med sin mand og tre børn i en gul murermestervilla fra 1927, som parret har renoveret med respekt for tidsånden. Renoveringen, indretningen og julen deler hun løbende på Instagram som @marias_gulehus.
Sløjfer: TineKHome · vinduesklistermærker og tørrede appelsinskiver: Søstrene Grene · julelandskab: Juleeventyr.com · juletræer, granguirlande, krans og pottetræer: Juletræ.dk

Vil du se mere?

Følg @marias_gulehus

Maria deler huset, julen og årstiderne på Instagram — og der kommer mere til, efterhånden som december nærmer sig.

@marias_gulehus

Hele sortimentet

Alt det, vi sender ud

Træer, gran og det, der skal til for at få det hele til at stå godt. Vi leverer i hele Danmark.

Henter produkter…