Et juletræs liv
Det vidste du måske ikke om juletræer?
Et juletræ gennemgår en del processer inden det har sin storhedstid d. 24 december i stuer over hele verden. Bliv klogere på juletræets live herunder.
Alder
Afhængig af juletræets evne til vækst, så tager det mellem 8-12 år for et juletræ at vokse sig stort nok til at kunne sælges.
Pris
Priserne afhænger af hvilken højde og klasse de tilhører. Typisk så foregår pris fastsætningen mellem producenten og grossisten. Her bliver man enige om hvilken type træ som skal mærkes op og alt afhængig af højde, mængde og kvalitet – bliver man enige om en samlet pris.
(Læs mere om vores kvalitet her)
Høst
Selve høsten, foregår rimelig effektivt og over en kort periode, dette skyldes at man gerne vil undgå at træerne mister deres friskhed. Ved høst af pottetræer, er det ikke helt så vigtigt med en hurtigt og effektiv proces, da disse stadig lever når de høstes.
Fældning og palletering
Træerne skæres over nede ved jorden, med en lille 2 hjulet saks. Herefter bliver de pudset til, dvs. man fjerne de værste nederste grene og knaster. Herefter bliver træet båret ud på sporene, hvor de bliver ført igennem en tragt, som beklæder juletræet med et net – så det fylder mindst muligt. Herefter placerer man træerne på en palle hvor der typisk er plads til 75 juletræer. Til sidst stilles de på læssepladsen, og snart kommer der en lastbil som kan fragte 1000 træer ad gangen. Grene tager ikke skade af at blive nettet ind. Når der kommer en bestilling af et juletræ eller pottetræ online, direkte til slutbrugeren, så er processen lidt en anden. Først når juletræet er bestilt, fældes dette og nettes herefter manuelt i hånden. Det er altså ikke maskiner involveret i denne proces, da alt klares manuelt, med håndkraft. Når juletræet er fældet eller pottetræet er gravet op – så udskrives en label og herefter bestilles fragtfirmaet, som typisk kommer indenfor samme dag.
Til udlandet
De fleste juletræer som produceres i Danmark, bliver solgt til udlandet – størstedelen går til Tyskland, men lande som Norge, Sverige, Frankrig og Englang importerer også danske juletræer. Mange af de lande som vi sælger til, har store områder med skov, men alligevel køber de træerne i Danmark. Dette skyldes bl.a. vores klima, viden om juletræer og at danske juletræer er de mest miljørigtige i verdenen.
Til Danmark
Der bliver også solgt mange træer til danskerne, både fra private skove, stadepladser og et stigende antal sælges fra nettet.
Bagefter
Kort efter man har høstet et juletræ, så plantes et nyt – på den måde holder man hele tiden gang i produktionen
Hurtig levering direkte til døren
Hos Juletræ.dk sælger vi kun juletræer, vi selv vil have stående hjemme i vores egen stue juleaften.
Alle vores træer kan leveres på den dag, som du ønsker - vi kan også afhente dit juletræ igen, såfrem dette er bestilt.
Vi glæder os til at levere december måneds centrale gæst, til dit hjem.